10 min. læsning

Ugedage på japansk – også uden rækkefølge

Syv navne med samme endelse. Øv dig i at finde den rigtige dag uden først at begynde med mandag.

To voksne taler om en ugentlig aftale ved en cykel uden for et keramikværksted.

Du kan måske sige hele ugen fra mandag til søndag, men går i stå, når onsdag står alene i en besked. Ugedage på japansk har en fælles endelse, som gør navnene lettere at lære. Den kan dog også skjule, at begyndelsen endnu er usikker. Her får du de fulde navne og en konkret måde at øve hvert enkelt på. Målet er at genkende dagen og selv finde ordet frem, ikke bare at kunne remse listen op.

Vores guide til japanske tidsangivelser og datoer gennemgår også klokkeslæt, måneder og datoer. Denne artikel holder sig til ugedage og de forkortelser, du kan møde i en kalender. Du laver et lille kontrolark, prøver spørgsmål i blandet rækkefølge og undersøger, hvad en fejl skyldes. Til sidst bruger du ordene i en kort samtale. Du behøver ingen bestemt app eller omfattende studieplan, og øvelsen lover ikke, at alle syv navne sidder fast efter et bestemt antal minutter.

Læs ugedage på japansk som hele ord

Mandag hedder 月曜日, げつようび, getsuyōbi. Tirsdag hedder 火曜日, かようび, kayōbi. Onsdag hedder 水曜日, すいようび, suiyōbi. Torsdag hedder 木曜日, もくようび, mokuyōbi. Fredag hedder 金曜日, きんようび, kin’yōbi. Lørdag hedder 土曜日, どようび, doyōbi. Søndag hedder 日曜日, にちようび, nichiyōbi. Hold den danske betydning ved siden af hele det japanske ord, første gang du kontrollerer navnene. Gæt ikke udtalen ud fra et enkelt tegn.

Den fælles endelse 曜日 læses ようび, yōbi. Stregen over ō markerer en lang vokal. De latinske bogstaver er en hjælp til at læse ordet, ikke en anvisning på dansk udtale. Kan du læse hiragana, så sammenlign kana med det fulde navn. Svaret getsu eller sui er kun en del af ordet og tæller ikke som det fulde ugedagsnavn i denne øvelse.

Lav tre kolonner: dansk betydning, kanji og hiragana. Skriv hvert navn én gang, og sammenlign derefter med modellen. Kontroller især, at onsdag og torsdag begynder med forskellige tegn, og at søndag både begynder og slutter med 日. Du kan tjekke navnene i Monash Universitys afsnit om ugedage. Formålet med arket er at sikre et korrekt udgangspunkt, ikke at fylde en side med gentagelser.

En månesegl over tegltage i skumringen som muligt huskebillede for mandag.

Brug huskebilleder uden at opfinde læsninger

Begyndelsestegnene giver mulighed for små huskebilleder: måne for 月, ild for 火, vand for 水, træ for 木, metal eller guld for 金, jord for 土 og sol for 日. En måne kan hjælpe dig med at forbinde 月曜日 med mandag. Billedet fortæller ikke, at den fotograferede aften faktisk var en mandag. Det er en støtte til hukommelsen, ikke dokumentation for en dato.

Huskebilledet skal føre frem til det ord, du har kontrolleret. Selv om du ved, at 月 kan betyde måne, skal du ikke danne mandag ved at sætte yōbi efter en vilkårlig læsning af tegnet. Det fulde navn er getsuyōbi. På samme måde lærer du mokuyōbi som torsdag i stedet for at bygge et nyt ord af den læsning, du kender fra ordet for træ.

Vælg en forbindelse, som faktisk hjælper dig. Forveksler du onsdag og torsdag, kan kontrasten mellem vand og en træklods være mere overskuelig end syv lange historier. Et godt huskebillede gør vejen til svaret kortere. Hvis historien kræver flere japanske ord, du endnu ikke kender, så gør den enklere. Du skal kunne kontrollere resultatet uden først at forklare en hel fortælling.

Klart vand i en glasbeholder ved siden af en træklods på et arbejdsbord.

Læs kalenderforkortelser ud fra sammenhængen

I en tydeligt markeret ugekalender kan kolonnerne have overskrifterne 月, 火, 水, 木, 金, 土 og 日 i stedet for de fulde navne. Når opstillingen viser, at der er tale om ugedage, kan du udvide forkortelsen til hele ordet. En kolonne med 水 angiver da onsdag. Begynd derfor med at finde ud af, hvad overskriften beskriver, og læs først derefter tegnet som en ugedag.

Denne genvej gælder ikke overalt. 月 indgår også i månedsangivelser, og 日 bruges også i datoer. På en kvittering, i en almindelig sætning eller på et skilt kan det samme tegn derfor have en anden funktion og læsning. Se efter tal, andre ord og selve opstillingen. At kunne læse en kalenderoverskrift er en afgrænset færdighed; det betyder ikke, at du kender alle tegnets anvendelser.

Se på rækkefølgen i en kalender, du ikke kender. Antag ikke, at den første kolonne er mandag eller søndag, bare fordi din egen kalender er indrettet sådan. Find den trykte overskrift, før du vælger en kolonne. Øvelsen handler om at læse etiketter korrekt. Den fastslår hverken en fælles første ugedag for alle japanske kalendere eller bestemte regler for butikkers åbningstider.

Skeln mellem at genkende og selv at finde ordet

Skriv de syv danske navne på hver sit kort. Lad de japanske svar stå på dit kontrolark. Bland kortene, vælg ét, og sig det fulde japanske navn, før du ser efter. Begynd nogle gange med fredag eller tirsdag. Hvis du først skal gennem mandag, tirsdag og onsdag inde i hovedet, så noter det. Du har fundet svaret, men endnu ikke uafhængigt af listens rækkefølge.

Vend derefter øvelsen om: se et japansk ugedagsnavn, og find den danske betydning. Måske genkender du 木曜日 uden problemer, mens du tøver, når du skal sige mokuyōbi ud fra ordet torsdag. Det er to forskellige opgaver. Et rigtigt svar i den ene retning viser ikke automatisk, at den anden er sikker. Skriv derfor også, hvilken retning du øvede, når du noterer en fejl.

De syv blanke kort på billedet viser selve fremgangsmåden. De er ikke et færdigt opgaveark med japanske ord. Lav dine egne spørgsmål, og kontroller dem mod modellen. I vores guide til japansk ordforråd kan du læse mere om forbindelsen mellem betydning, brug og repetition. Her bruger du tanken på en lille ordgruppe. Du behøver ikke måle hukommelsen eller finde ét bestemt repetitionsinterval for at undersøge dine svar.

Voksne hænder sorterer syv blanke kort på mørkegrønt filt.

Spørg om ugedagen, ikke om datoens tal

何曜日 læses なんようび, nan’yōbi, og spørger om ugedagen. I vores eksempel betyder 今日は何曜日ですか。: »Hvilken ugedag er det i dag?« Læsningen er きょうはなんようびですか. Tegnet は er her en emnepartikel og udtales wa. Når spørgsmålet handler om ugedagen, skal svaret ikke være tallet for dagen i måneden. Hold de to typer oplysninger adskilt, selv om de kan stå ved siden af hinanden i en kalender.

Et kort svar er 月曜日です。, げつようびです: »Det er mandag.« Brug det, når opgavens situation udtrykkeligt siger, at det er mandag. Artiklen beregner ikke læserens aktuelle lokale dato. Ved en virkelig samtale på tværs af tidszoner kan de to personer være på forskellige datoer. Bekræft derfor den relevante lokale dato sammen med ugedagen, når det er nødvendigt for en aftale.

Japan Foundations Irodori Starter-materialer giver en bredere ramme for enkel hverdagskommunikation og lytteøvelser. Brug en kontrolleret indspilning, der passer til det ord, du vil øve. De skrevne eksempler her er ikke lydfiler. Hvis du især er usikker på begyndelsen af et ugedagsnavn, er en tydelig lydmodel mere relevant end endnu en række afskrevne kanji. Find ud af, om problemet handler om lyd eller skrift.

Ret netop den del, som ændrede svaret

Forestil dig, at du får spørgsmålet torsdag og svarer onsdag. Sammenlign 木曜日 med 水曜日 og mokuyōbi med suiyōbi. Den fælles endelse yōbi kunne ikke skelne de to dage fra hinanden. Ret derfor opmærksomheden mod det første tegn og den første del af lyden. Du behøver ikke bruge lige lang tid på alle syv ord, hvis det er denne ene forskel, der skaber tvivl.

En anden fejl er at vide, at svaret er fredag, men udelade endelsen, når opgaven beder om hele navnet. Øv da kin’yōbi som ét samlet ord, og kontroller hiraganaformen きんようび. Skriv mere end blot forkert ved forsøget. Valgte du en anden dag? Manglede en del af ordet? Var du afhængig af listens rækkefølge? Eller er betydningen sikker, mens udtalen stadig kræver en lydmodel?

Du kan godt skrive et korrekt svar og samtidig være usikker på at sige det højt. Behandl de to spørgsmål hver for sig. En samlet karakter hjælper mindre end en konkret beskrivelse af usikkerheden. Du behøver hverken en rangliste eller et løfte om at lyde som en modersmålstalende. Det nyttige resultat er at vide, hvilken del af svaret du skal kontrollere næste gang.

Prøv otte spørgsmål, før du ser svarene

Skjul kontrolarket. A: Sig hele navnet for fredag. B: Hvilken dag er 水曜日? C: Skriv torsdag med kanji og hiragana. D: Udvid 日 i en opstilling, der tydeligt er en ugekalender. E: Hvilken oplysning efterspørger 何曜日? F: Sig hele navnet for tirsdag. G: Forklar forskellen mellem 月曜日 og en månedsangivelse med et tal. H: Oversæt 月曜日です。, når den tænkte situation siger, at det er mandag.

Svarene er A 金曜日, きんようび; B onsdag; C 木曜日, もくようび; D 日曜日, にちようび, søndag; E en ugedag; F 火曜日, かようび; G 月曜日 er hele ordet for mandag, mens månedsangivelsen skal læses i sin egen sammenhæng; H »Det er mandag.« Kontroller både svaret og betingelsen i spørgsmålet. D gælder kun i den beskrevne kalender, ikke hver gang du ser tegnet 日.

Prøv til sidst en lille samtale. En voksen spørger 今日は何曜日ですか。 Den anden svarer 土曜日です。, どようびです: »Det er lørdag.« I denne tænkte situation taler begge om samme lokale dag. Billedet viser to personer, der lytter og bekræfter en aftale; det gengiver ikke en faktisk japansk samtale. Vælg en anden ugedag, og prøv et nyt svar fra det kontrollerede ark. Hold dig til den enkle struktur, du allerede har set.

To voksne lytter og bekræfter en aftale ved et udendørs bord.

Slut med ét sikkert svar uden for rækkefølgen

Vælg det spørgsmål, der gav mest tvivl, og prøv igen med modellen skjult. Vend bagefter retningen om. Har du rettet torsdag ud fra det danske ord, så genkend 木曜日 som næste opgave. Har du genkendt onsdag, så skriv selv hele hiraganaformen. På den måde undersøger du en bestemt færdighed i stedet for blot at mærke, at listen efterhånden ser bekendt ud.

Gå videre med vores øvelser for begyndere i japansk, når du vil kombinere læsning, lytning og sætninger. Bevar ugedagene i en lille sammenhæng, som giver mening for dig. Tilføj klokkeslæt og datoer med hjælp fra et kontrolleret eksempel. Flere typer tidsoplysninger kan godt stå i samme besked, men de skal stadig forstås og besvares hver for sig.

Du kan afslutte øvelsen ved at skrive, hvad der er sikkert, og hvad der stadig er åbent. Måske er alle betydninger klare, mens én udtale kræver mere lytning. Det er en brugbar konklusion. At kende syv ugedage beviser ikke, at du taler flydende, og et bestemt antal runder garanterer ikke, at ordene sidder fast. Tag den konkrete tvivl med videre frem for en vag besked om at gentage det hele.

Spørgsmål om øvelsen

Ender alle ugedage på yōbi?

De syv fulde navne her ender på 曜日, ようび. Lær begyndelsen og endelsen sammen. I en tydelig ugekalender kan overskrifterne nøjes med det første tegn, fordi opstillingen allerede viser, at der er tale om ugedage.

Skal 月 altid læses som mandag?

Nej. I en tydeligt markeret ugedagskolonne kan tegnet forkorte mandag, men det bruges også i månedsangivelser og andre ord. Se efter sammenhængen, før du vælger betydning og læsning.

Spørger nan’yōbi om en dato?

Det spørger om ugedagen, ikke om dagens tal i måneden. Ved virkelige aftaler bør du bekræfte den dato og tidszone, situationen kræver, så ugedagsnavnet ikke står alene.

Skal jeg kunne hele listen i rækkefølge?

Rækkefølgen kan hjælpe dig med at lære navnene. Øv også ét navn ad gangen med blandede spørgsmål. Skeln mellem at genkende et vist ord og selv at finde ordet uden støtte.

  • Ugedage
  • Kalenderlæsning
  • Kanji
  • Hiragana
  • Ordforråd
  • Hukommelse
  • Japansk for begyndere
  • Betydning

← Bloggen om at lære japansk